Cookies
Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere perfekt (bl.a. for at indkøbskurven kan fungere).
Urter til heste - stort udvalg i urteblandinger og andre urter

Urter til din hest

Din hest har brug for et varieret foder, og ved at tilbyde den urter i dens daglige foder, er du med til at give den lidt af dens naturlige foder tilbage.

Fra tidernes morgen er det hestenes natur at spise utrolig varieret, og nippe til mange forskellige slags urter på dens vej rundt i landskabet. Det kan vore dages heste jo ikke, så derfor er vi nødt til at hjælpe dem med at tilbyde dem.

Hvis hesten kunne finde urterne selv, så gjorde den det! - men den kan sjældent bruge sin intuition på de små græs- eller luftefolde, som de fleste heste har til rådighed. Dertil kommer den megen staldtid. Så hjælp hesten til et så naturligt og varieret foderindtag som muligt.
 


Jeg har efterhånden rundet nogle hjørner, og nærmer mig med hastige skridt den tid, hvor jeg godt må bruge laang tid på alt det jeg gerne vil. Jeg er nu fyldt 69 år, og har blandet urter i 32 år!

Det har været nogle fantastiske år med de dejligste kunder i verden, og det vil blive det sværeste at undvære. Det har været både spændende og givende og aldrig kedeligt 😉

Nu er vi meget tæt på at jeg stopper og den nye ejer tager over, så derfor får du lige en præsentation her.

Det nye ejerpar hedder Sys Klitgaard Bøjen og Magnus Hartmann.

Den korte version er, at jeg har kendt Sys i mange år. Faktisk har Sys været kunde siden 1998, og med sine evner som akupunktør har hun for 10 år siden reddet mit ben fra konstante smerter og stivhed efter en sprunget achillessene. I den forbindelse brugte vi mængder af timer sammen. Sys er guld!
Desuden har jeg nu Sys's hoppe Hera på 24 år gående, hvor hun nyder sit otium sammen med min gamle vallak Ragazzoni på 27 år.
Sys begyndte i 2009 at læse til biopat, som blev efterfulgt af en 3-årig akupunktøruddannelse, senere kom orthomolekylærmedicin til, samt ledmobilisering med massage. Sys har haft egen klinik siden 2012, men den sidste tid har de to børn haft behov for Sys's nærvær. Sys har ligesom jeg haft heste det meste sit liv - Sys i 43 år.
Det er startet med shetlandspony, til islænder, nordbagge til mange forskellige  varmblodsheste og en OX/trakhener. Sys har avlet en smule, redet dressurstævner og distanceridt og selfølgelig en masse hyggeridning, bla sammen med mig. Hunde har som hestene altid været en del af Sys's liv.

Der kommer mere på hjemmesiden om det nye makkerpar - også med billeder.

Der er en del tekniske og praktiske udfordringer i dels at overdrage/lukke, dels for Sys i at starte op. Vi regner med at lukke shoppen for bestillinger i uge 20, og så kan Sys forhåbentlig starte op i uge 21. Men der kan ske noget uforudset, der trækker os i begge retninger. Det vil fremgå af hjemmesiden og FB når der er hul igennem til det nye!

Jeg har været utrolig glad for mit arbejdsliv med urter og jer som kunder, og siger Tak fordi I har været med hele vejen! - Tag godt imod Sys og Magnus :-)



Alle heste - uanset race, størrelse eller anvendelse, kan have glæde af urter.

Hvilke urter det skal være, kommer an på den enkelte hests behov, alder og hvad den bruges til, årstidernes udfordringer, fodersammensætning, flytning til nye omgivelser, og hvad der ellers har indvirkning på hestens velvære.

  Urter dufter og smager godt 
  Urter optages nemt af hesten
  Urter er nemme at udfodre
  Urter til hesten indeholder vitaminer,  mineraler, antioxidanter, æteriske olier,  flavonoider, m.fl. og bidrager dermed til et godt og varieret foder.


De urteblandinger, der sendes til dig, er altid friskblandede! og alle urter er fyldt i poser og pakket den dag de sendes.

 URTEBLANDINGER TIL HESTE      
 SPECIALBLANDING               
 ENKELTURTER TIL HESTE               
 PLEJEMIDLER TIL HESTE


Glad hest i galopHybenfrugter - bruges i hestens foderPony med flagrende manKamilleblomster - en rigtig god hesteurtGræsssende hestMorgenfrue - Det er de flotte orange kronblade der bruges i foderet
Tilmeld nyhedsmail